Trelleborgs venner

Trelleborgs venner

Referat af Årsmøde 2018

NyhederOprettet af Leif Bjørnskov-Bartholdy 27 nov, 2018 11:18:48

Referat af Årsmøde torsdag 24. november 2018 Kl. 19.00


Sted: Willemoesvej 36, 4200 Slagelse.

27 deltagere


Dagsorden:

1. Valg af dirigent: Kristian Laugesen

Årsmødet konstateres lovligt indkaldt.

2. Valg af referent: Leif Bjørnskov

3. Bestyrelsens beretning for 2017:

Leif: 4 bestyrelsesmøder, gennemgår afholdte arrangementer: Vintersolhverv, Trelleborg Vågner, Sct. Hans, Vikingefestivalen, Smedetræf og høstfest, Strandfestival, dragtsyningskursus, desuden laugsdage/foreningsdage og endnu et planlagt vintersolhverv.

Træ- og Byggelaug: Gøsta: ingen faste projekter i år, men forskellige reparationsopgaver er løst.

Smedelaug: Karl: Svært at fastholde nye medlemmer, ellers stille og roligt arbejde med øvning samt afholdelse af godt smedetræf.

Havelaug: Gwen: Fælles foreningsdage med arbejde i haven i foråret, siden har det været svært at samle folk nok til at så og vedligeholde i år. Stort ønske om at samle flere folk til den kommende sæson

Tekstillaug: Helle: ofte kun ganske få deltagere, men ved første indendørs dag til de kommende foreningsdage vinteren igennem kom der mange.

Buelaug: Morten: Ingen deltagere, Morten stopper.

Madlaug: Lone: I Påsken var der arrangeret en række workshops. Desuden arrangør af Kogetræf, i 2018 var det i Odins Odense med temaet: Hungermad på kogesten, men der skal øl til! I 2019 bliver det i Ribe med temaet Rejsemad.

For sæsonen 2019 stiles imod at samle laugsaktiviteterne på fælles forenings-/laugsdage den første lørdag hver måned for alle uanset laugstilhørsforhold. De enkelte laug bedes stadig lave aktiviteter for deres medlemmer, men desuden vil der bliver fællesaktiviteter.

4. Godkendelse af det reviderede regnskab 2017:

Kristian gennemgår det reviderede regnskab, som godkendes enstemmigt.

5. Behandling af indkomne forslag: - Ingen

6. Fremlæggelse af budget for 2018:

Kristian fremlægger, godkendes

7. Fastlæggelse af kontingent:

Uændret Familiemedlemskab kr. 160 og enkeltmedlemskab 110 kr. årligt.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og kasserer:

a. Valg af kasserer for 1 år - Kristian genvælges som kasserer

b. Valg af bestyrelse - 3 medlemmer for 2 år

Gøsta, Irene og Leif vælges

9. Valg af suppleanter:

Helge, Anne og John vælges

10. Valg af revisor:

a. Revisor: Ole Jann genvælges

b. Revisor suppleant: Michael vælges

11. EVT.

Ønske om at vi bruger nogle af foreningsmidlerne til at betale gode undervisere i spændende emner og udbyder det som fælles foreningsarrangementer, f.eks. i relation til laugsdagene. Der foreslås bl.a. spånæsker og sang og musik.

Kunne dobbeltformandskaber i laugene styrke laugene?

Årsmøde på Trelleborg.

Madlaug laver mad til efter laugsdagene.

Indlæg for alle fra et af laugene om noget indenfor deres emne på laugsdagene.



  • Kommentarer(0)