Trelleborgs venner

Trelleborgs venner

Trelleborg Vågner

NyhederOprettet af Lone Bjørnskov-Bartholdy 23 jan, 2018 21:04:34

Trelleborg Vågner

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner inviterer hermed til “Trelleborg Vågner” - intro-kursus for nye frivillige og workshops for de”gamle” frivillige lørdag d. 24. marts - søndag d. 25. marts.

Intro-kurset er for nye frivillige, som står foran deres første sæson på Trelleborg eller ikke er fortrolige med Trelleborgs historie, vikingelandsbyen Slagløse og aktiviteterne. Alle frivillige deltager i dette kursus, inden de første gang flytter ind i Slagløse. Aktiviteterne på introduktionskurset vil være under ledelse af Trelleborgs faste personale. På introduktionskurset hører du bl.a om, hvordan du kan blive frivillig og hvilke retningslinier der er for at være en del af Trelleborg. Introduktionen slutter lørdag eftermiddag - derefter kan deltagerne være med til fest i langhuset om aftenen og på de forskellige workshop om søndagen.

De forskellige workshops er for Trelleborgs Venner, som er fortrolige med stedet, har boet i husene, formentlig har egen dragt og større eller mindre erfaring med at formidle. Du vil kunne prøve et nyt håndværk eller videreudvikle dig indenfor dit vante håndværk. Hver workshop varer 2 x 5 timer og de enkelte workshops vil være under ledelse af en viking med erfaring indenfor emnet. Har du arbejder i gang indenfor dit emne, er du velkommen til at medbringe det. Den enkelte workshop vil være en blanding af oplæg, diskussion, erfaringsudveksling, teknikker og praktisk arbejde.

Måltiderne undervejs vil være vikingeinspireret og du bliver involveret i tilberedningen. Har du specielle behov, må du sørge for egen forplejning. Vi fordeler de begrænsede sovepladser i husene i Slagløse, men du er også velkommen til at sove i medbragt telt eller tage hjem og sove. Bor du i Slagløse skal du sørge for, at husene er ryddet inden morgenmaden.

Tilmelding sker senest d. 10. marts til Lone Bjørnskov på zitouche@gmail.com

• Der er 20 pladser på introkurset og 40 pladser på workshops - som udelukkende tilbydes til voksne. Pladserne fordeles efter ”først til mølle”-princippet, så når der er fyldt op, lukkes der for tilmelding.

• Ved tilmelding angiver du, hvor mange I er (børn og voksne), hvilket kursus I ønsker at deltage i; Introduktionskursus og/eller workshops. Desuden skal du angive din 1. og 2. prioritet mht. workshop, om du ønsker en soveplads i et af husene, sover i telt eller tager hjem, og om du deltager i festen om aftenen.

Pris: kr. 50,- betales ved ankomst. Beløbet dækker tilskud til mad. Resten af forplejningen samt gennemførelsen af kurset betales af Trelleborg, Nationalmuseet og Trelleborgs Venner.

Medbring spisegrej, drikkevarer og evt. sovegrej

Workshops:

Tekstil: - lørdag • Broderi - søndag • vikingernes systing og teknikker • Smedning • Træarbejder

• Læderarbejde • Løbbinding • Krigertræning

Program:

lørdag d. 24. marts • frokostpause kl. 12.00 - 12.30 - alle hjælper til

9.00 - Fælles morgenbord i museets café.

9.15 - Retningslinier for det frivillige arbejde på Trelleborg v. Stine fra museet og Gøsta fra venneforeningen

10.00 - 11.00 - Oplæg om vikingetiden med fokus på de nyeste fund ved Borgring ved Køge

11.00 - 16.00 - Omvisning og introkursus for nye frivillige - alle er velkomne - v. Anne og Jacob fra museet

11.00 - 16.00 - Workshops for vikinger

16.00 - Fælles workshop. Tænd et bål med stål og flint

17.00 - 18.00 - Madlavning og forberedlese til fest i langhuset - alle hjælper til

18.00 - 22.00 - Fest i langhuset

søndag d. 25. marts • frokostpause kl. 12.00 - 12.30 - alle hjælper til

9.00 - Fælles morgenbord ved Skolepavillionen

9.30 - 15.00 workshop for nye og “gamle” vikinger

15.00 - 16.00. evaluering og oprydning.

Vikinge hilsen

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner.



  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post228

Vinter solhverv/fest 16 december 2017

NyhederOprettet af Gitte Nielsen 01 dec, 2017 09:21:12

Jeg har fået nedenstående fra Irene, læs det godt igennem og MELD jer på med den hjælp I bedst kan give.....

Torsdag-fredag. 14 og 15 december - eftermiddag eller tid efter aftale.

Der er brug for hjælp til : ✔️

Opsætning af borde/bænke og pynte op i langhuset.

Lørdag 16 december fra kl.12-17

Der er brug for hjælp til: ✔️

Skrælle-skære-hakke-snitte

grøntsager/salat

Koge kornblandinger.

Blande og tilberede.

Eventuelt bage brød, ellers bliver det bragt😉

Der er brug for:✔️

nogle brændekløvere

og bål passere.

Søndag 17 december, fra der er liv i kludene til alt er ryddet op.

Er der brug for opryddere.

Der er brug for: ✔️

At alle tager en tørn, alle ofre lidt tid og interesse.

At vi viser vi kan stå sammen, så alle får en god fest.

Jeg er tovholder, jeg vil prøve få ting til at fungere, men det kan/vil jeg ikke alene, så kom og vær med.

Er der nogen der har en ekstra grill til at stille i det forreste rum. Bådpladsen er vist ikke nok.

Helst grill til kul. (Ikke gas) 🙃

Alle er velkommen.

Der er en lille egen betaling på 30kr

For de basseøre køber vi tilbehøret,

I tager selv kød og drikke med.

BETALING OG TILMELDING INDEN 10 DECEMBER 2017.
Tilmeld dig på facebook og betal på mobil pay 60151452 så er du endelig tilmeldt.

Vi køber kul til at grille over.

Alle skal huske:

Det fineste spisestel og noget at drikke af.

🔪🥣🥄🍺

Gerne skind/tæpper til at side på

og eventuelt falde omkuld i.

Der er sovepladser i langhuset.

Men ingen reder op før vi har spist. 😁

I kan selv have telte med eller sove i jeres biler.

Vil i sove i husene i Slagløse, skal i selv snakke med museet.

Det er årets vigtigste og bedste fest, så kom og vær med.

Alle festlige indslag er meget velkommen.

Så hold jer ikke tilbage. ❤️🤗😁

Det var alt for nu, der kommer sikkert mere.

De bedste vikinghilsner

Irene Busmor 🍻

og Trelleborgs Venner







  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post227

Richard nyborg

NyhederOprettet af Jytte Nyborg 20 nov, 2017 11:38:47
Kære alle

En stor tak til alle jer ,der delte min og min dejlige families store sorg over tabet af min kære Richard.
Tak for de smukke blomster.

Kærlig hilsen Jytte

  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post226

Pause

SlagkøkkenetOprettet af Lone Bjørnskov-Bartholdy 12 okt, 2017 11:23:07

Kære alle sammen!

Jeg har, efter moden overvejelse, besluttet at nedlægge madlauget…eller i det mindste lade det hvile i en periode.

Vi er kun 3 aktive medlemmer og da vi ikke rigtig har aktivitet i lauget, “siver” interesserede. Den egentlige grund til at oprette og køre madlauget, nemlig at lave mad til de frivillige og lave madformidling på Trelleborg er ikke længere til stede og fjerner grundlaget for lauget.

Der er simpelthen ikke bud efter madlauget og det blevet for bøvlet at lave projekter, da der ikke er kogegrej tilstede ude på Trelleborg - det meste er låst væk. Det er muligt, at man kan lave en aftale med museet, men man skal bruge ALT for meget tid på at fremskaffe og klargøre grej, før man overhovedet kan komme i gang - det må jeg se i øjnene, at jeg hverken har tid, overskud eller lyst til at bruge kræfter på og dét vil jeg ikke byde gamle som nye slagkokke....eller museet for den sags skyld.

Desuden har jeg pt en del uro på hjemmefronten i forbindelse med min Fars sygdom, som gør at jeg ikke føler, jeg har ro og overskud til at lægge de nødvendige kræfter i at få madlauget til at køre. Jeg kan håbe på, at det kommer igen på et tidspunkt.

Vikingehilsen
Lone Bjørnskov-Bartholdy



  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post225

Vikinger til Nationalmuseet

NyhederOprettet af Gøsta Petterson 06 okt, 2017 20:19:03

Vikinger på Nationalmuseet i København

Kære Vikinger

Den 13. Oktober fra ca kl 17 afholdes der Københavns Kulturnat på Nationalmuseet, der også er vært for Follow the Vikings roadshowet. Roadshowet rejser rundt i Europa, og via bl.a. kamp og dans formidles vikingetiden med anderledes virkemidler. Nationalmuseet har også brug for vikinger.

Har du/ I tid og lyst til at deltage som håndværker, handlende eller vikingeliv, kan du skrive til Trelleborg@natmus.dk<mailto:Trelleborg@natmus.dk>

Nationalmuseet giver transport og forplejning.

Vi glæder os til at høre fra jer! Mange vikingehilsner fra Trelleborg

  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post224

Overnatning til HØSTFEST.

NyhederOprettet af Gitte Nielsen 05 sep, 2017 09:33:25
Kære Alle.
Som lovet kommer her lidt nyt om overnatning.

Tager du selv telt med, vil vi gerne vide det og så få du anvist en GOD plads smiley
Der er 6 ledige pladser i Hedeby huset, de uddeles efter først til mølle princippet, smid en sms på 29439574 hvis du ønsker at sove der !!!

Og så er det ellers i langhuset, der er plads til MANGE smiley

HUSK at tilmelde dig til høstfesten, inden 15 september smiley

Vi SES,
År og fred, Trelleborgs Venner




  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post223

Log ind :)

DiverseOprettet af Gitte Nielsen 31 aug, 2017 11:32:14
Kære Alle.

Der har været et par forespørgsler på log ind, her på hjemmesiden.

Kan du ikke komme ind via den invitation der er send automatisk, så send mig en mail på gitte.nielsen1964@hotmail.dk - så nulstiller jeg og vi håber på at det så virker.

Når først du er inde så gå ind i "rediger profil" og lav din egen kode, så det er den du bruger hver gang.

de bedste hilsner Gitte.

  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post222

HØST FEST

NyhederOprettet af Gitte Nielsen 29 aug, 2017 10:05:50
Lørdag d. 23 september kl 18.30 er det tid til at fejre årets høst med mere....
Find dit festlige vikingtøj frem og kom og vær festlig.
Vi fejre, at høsten er i hus, at smedene har lært en masse og ikke mindst at der er kommet rigtig mange nye medlemmer til Trelleborgs Venner.

Det hele foregår i Langhuset, vennerne sørger for helstegt lam, AC med hjælpere sørger for tilbehør. TAK tak tak !!

Maden er klar kl 19.00
Der er en lille "bruger betaling"

Smedene HAR betalt og tilmeldt sig via smedetræffet.

Er du medlem af Trelleborgs Venner, koster det 25 kr. at deltage - dem bedes du indbetale på mobil pay 29439574 - skriv venligst dit medlems nr på betalingen og tilmeld dig samtidig på face book siden Trelleborgs Venner.

Er du endnu ikke medlem af Trelleborgs Venner er du selvfølgelig også velkommen, så koster det bare 50 kr. Dem indbetaler du på mobil pay 29439574 med tydeligt navn.... ja det kommer jo helt af sig selv ;) og send en sms til samme nr om at du deltager, vi glæder os til at ses.

Medbring SELV drikkevarer !!

Har du lyst til at underholde, så lad hører.............

Der kommer ny om overnatnings muligheder når vi ved hvor mange der kommer.

Har du telt, så tag det med.

SIDSTE frist for tilmelding er 15 september - da der skal købes ind m.m.

Kom og vær med.

År og fred Trelleborgs Venner.

  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post221
« ForrigeNæste »