Trelleborgs venner

Legehus på TrelleborgNyheder

Oprettet af Gøsta Petterson 29 sep, 2018 08:35:19


Legehus til Trelleborg

Der skal bygges et nyt legehus på Trelleborg, er det noget for os som venner / trælaug at deltage i ? Jeg mener ja, det er lige en opgave for os i et udvidet trælaug.

For at reducere prisen så museet har råd til byggeriet skal udgifterne til arbejdsløn holdes nede. Dette kan ske ved at vi frivillige giver en hånd med.

Jeg har sammen med museet skitseret en opgavefordeling, så vores andel bliver overkommelig.

1. Arbejdet overdrages til en Tømrer som indkøber materialer og står for økonomien.
2. Arbejdet ledes af tømreren og de frivillige hjælper med dele af byggeprocessen efter aftale. Monterer facade, laver dragehoveder, lægger gulv osv.

Venner som kan tænke sig at være med til byggeriet som skal foregå frem til åbningen i 2019 bedes henvende sig til undertegnede.

Gøsta Petterson på email: gvp@outlook.dk eller på tlf. 21536605

Høst fest 2018Nyheder

Oprettet af Gitte Nielsen 15 sep, 2018 05:40:34

Høstfest 22 september 2018

Trelleborgs venner er vært ved årets høst fest.

Vi pynter langhuset op

og gør det hele festligt,

til en hyggelig aften.

Der vil være bål.

Borde og bænke.

Lys i lange baner

Masser af varme.

I dagens anledning, har vi hyret Brages døtre,

til at synge med og for os. Så glæd jer.

I skal selv tage jeres egen mad med,

som kan tilberedes på bålet eller grillen.

Drikke og eventuelt skind eller tæpper at sidde på

HUSK AT TAGE DIT EGET SPISEGREJ MED.

Har du vikingtøj, er det selvfølgelig det du har på. Har du ikke vikingtøj endnu. Har du det sikkert næste gang 😃det er sjovest i viking 😉

Men der er selvfølgelig også plads til nye vikinger.

Vi starter klokken 18.

Men kom gerne før

vi har altid brug for hjælp til oppyntning.

Og dagen efter til oprydning.

Efter opfordring,

vil jeg vil starte festen

med et lille ritual/blót.

Alle der vil er velkommen til at deltage.

Dernæst går vi i langhuset hvor vi kan tilberede og spise vores medbragte mad.

Lytte til sang og selv synge med.

Snakke og have det godt.

Der er mulighed for at man kan overnatte i langhuset, i eget telt, i sin bil eller andet opfindsomt.

Men ønsker man at sove i Slagløse skal man snakke med museet.

Smedene holder træf og det er bestemt et besøg værd.

De er igang lørdag og søndag fra 10-16

Smedene er også velkomne til høst festen.

Da alle selv sørge for egen forplejning,

er der ingen egentlig tilmelding.

Men vi vil meget gerne have et overblik,så skriv gerne om i kommer.
Det gør du via facebook og er du ikke på FB så kommer du/I bare.

På vegne af venneforening

Viking hilsen

Gøsta og Irene Busmor





Sommersolhverv 2018Nyheder

Oprettet af Lone Bjørnskov-Bartholdy 07 jun, 2018 16:02:27

Vikinger og andet godtfolk!

Trelleborgs Venner inviterer til sommersolhverv og Skt. Hans på Trelleborg fredag d. 22. juni til og med søndag d. 24. juni.

Fredag d. 22. juni vil vi gerne se jer alle sammen til fest i langhuset kl. 18.00. Medbring selv mad og drikke og underholdning. Der vil være tændt op i bål og grill.

Tag telt med og slå det op for weekenden i området omkring langhuset og medbring håndværksaktiviteter mm til både lørdag og søndag.

Til skt. Hans bålet lørdag d. 23. juni går Trelleborgs venner sammen i procession med fakler fra langhuset via Slagløse til bålet, som vi vanen tro tænder med faklerne efter endt båltale.

Vikingehilsen
Trelleborgs Venner

Hjemmeside.Diverse

Oprettet af Gitte Nielsen 11 apr, 2018 10:34:50

Kære alle i Trelleborgs-venner.

Så er den nye hjemmeside nogenlunde ved at være der......
Der er forespurgt om jeg kan "vende" galleriet om, så nye billeder ligger først .... Har prøvet og den skriver at nyeste ligger først ??? MEN det gør de ikke !!! Hvis der er nogen der kan et godt triks, høre jeg gerne om det.

Der har også været ønske om hvid baggrund, har forsøgt, men det ændre det hele og så skal jeg starte "næsten" forfra.... Det bliver desværre ikke nu :)

Har du noget du vil have op på siden, SEND det til mig på: gitte.nielsen1964 @hotmail.dk
Det må godt være billeder, der kan pryde siderne - mine billeder er ikke for gode, så kom frisk hvis du har nogle rigtig gode nogle liggende.

Beskeder fra laug vil forsat være at finde i bloggen, som altid!

Med de bedste ønsker for en god sommer i bedste vikingstil.

Gitte

facebookNyheder

Oprettet af Irene Busmor 29 mar, 2018 12:13:24

Hej alle gamle som nye Trelleborgs venner.
Vi har jo vores FB side som undertegnet bestyrer.
Hvis du ikke allerede er med der, og ønsker at være en del af
FB-Fællesskabet, så find os (Trelleborgs venner) og send en anmodning om optagelse.
Da siden kun er for betalende medlemmer, skal i besvare et spørgsmål om medlemskab.
jeg acceptere hurtigst muligt..

Jeg er i gang med den store oprydning hvor alle der ikke har betalt vil blive slettet..
Hvis jeg får slettet dig og du har betalt, så send en ny anmodning, hvor du fortæller at du godt vil ind igen.. Jeg beklager på forhånd hvis det sker at jeg sletter og du allerede har betalt.

Det er et stort arbejde og jeg prøver virkelig at gøre det så godt som muligt..

bedste vikinghilsen Irene Busmor



Trelleborg VågnerNyheder

Oprettet af Lone Bjørnskov-Bartholdy 31 jan, 2018 10:31:19

Kære alle sammen!

Der er stadig masser af plads på Trelleborg Vågner - Løbbinding workshoppen er stort set fyldt op, men der er masser af plads på de andre workshops

Vikingehilsen
Lone og Leif

Arbejdsdag i Frejs UrtegårdNyheder

Oprettet af Lone Bjørnskov-Bartholdy 23 jan, 2018 21:07:34

Vi indkalder til arbejdsdag i Frejs Urtegård lørdag d. 17. februar kl. 10.00 - 15.00 i samarbejde med Træ- og byggelauget

Der skal luges • anlægges nye stier • laves nye bedafgrænsninger • repareres hegn og portaler • graves bede igenne, så de er klar til såning.

Frejs Urtegård er DYBT afhængige af alle jer i Trelleborgs venner, hvis formidlingshave skal bestå - så mød op...læg en time læg flere. ALT er en hjælp og med til at sikre, at Frejs Urtegård består. Medbring haveredskaber og godt humør. Trelleborgs venner giver frokosten.

Tilmeld på zitouche@gmail.com så vi ved, hvor mange der skal laves frokost til

Trelleborg VågnerNyheder

Oprettet af Lone Bjørnskov-Bartholdy 23 jan, 2018 21:04:34

Trelleborg Vågner

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner inviterer hermed til “Trelleborg Vågner” - intro-kursus for nye frivillige og workshops for de”gamle” frivillige lørdag d. 24. marts - søndag d. 25. marts.

Intro-kurset er for nye frivillige, som står foran deres første sæson på Trelleborg eller ikke er fortrolige med Trelleborgs historie, vikingelandsbyen Slagløse og aktiviteterne. Alle frivillige deltager i dette kursus, inden de første gang flytter ind i Slagløse. Aktiviteterne på introduktionskurset vil være under ledelse af Trelleborgs faste personale. På introduktionskurset hører du bl.a om, hvordan du kan blive frivillig og hvilke retningslinier der er for at være en del af Trelleborg. Introduktionen slutter lørdag eftermiddag - derefter kan deltagerne være med til fest i langhuset om aftenen og på de forskellige workshop om søndagen.

De forskellige workshops er for Trelleborgs Venner, som er fortrolige med stedet, har boet i husene, formentlig har egen dragt og større eller mindre erfaring med at formidle. Du vil kunne prøve et nyt håndværk eller videreudvikle dig indenfor dit vante håndværk. Hver workshop varer 2 x 5 timer og de enkelte workshops vil være under ledelse af en viking med erfaring indenfor emnet. Har du arbejder i gang indenfor dit emne, er du velkommen til at medbringe det. Den enkelte workshop vil være en blanding af oplæg, diskussion, erfaringsudveksling, teknikker og praktisk arbejde.

Måltiderne undervejs vil være vikingeinspireret og du bliver involveret i tilberedningen. Har du specielle behov, må du sørge for egen forplejning. Vi fordeler de begrænsede sovepladser i husene i Slagløse, men du er også velkommen til at sove i medbragt telt eller tage hjem og sove. Bor du i Slagløse skal du sørge for, at husene er ryddet inden morgenmaden.

Tilmelding sker senest d. 10. marts til Lone Bjørnskov på zitouche@gmail.com

• Der er 20 pladser på introkurset og 40 pladser på workshops - som udelukkende tilbydes til voksne. Pladserne fordeles efter ”først til mølle”-princippet, så når der er fyldt op, lukkes der for tilmelding.

• Ved tilmelding angiver du, hvor mange I er (børn og voksne), hvilket kursus I ønsker at deltage i; Introduktionskursus og/eller workshops. Desuden skal du angive din 1. og 2. prioritet mht. workshop, om du ønsker en soveplads i et af husene, sover i telt eller tager hjem, og om du deltager i festen om aftenen.

Pris: kr. 50,- betales ved ankomst. Beløbet dækker tilskud til mad. Resten af forplejningen samt gennemførelsen af kurset betales af Trelleborg, Nationalmuseet og Trelleborgs Venner.

Medbring spisegrej, drikkevarer og evt. sovegrej

Workshops:

Tekstil: - lørdag • Broderi - søndag • vikingernes systing og teknikker • Smedning • Træarbejder

• Læderarbejde • Løbbinding • Krigertræning

Program:

lørdag d. 24. marts • frokostpause kl. 12.00 - 12.30 - alle hjælper til

9.00 - Fælles morgenbord i museets café.

9.15 - Retningslinier for det frivillige arbejde på Trelleborg v. Stine fra museet og Gøsta fra venneforeningen

10.00 - 11.00 - Oplæg om vikingetiden med fokus på de nyeste fund ved Borgring ved Køge

11.00 - 16.00 - Omvisning og introkursus for nye frivillige - alle er velkomne - v. Anne og Jacob fra museet

11.00 - 16.00 - Workshops for vikinger

16.00 - Fælles workshop. Tænd et bål med stål og flint

17.00 - 18.00 - Madlavning og forberedlese til fest i langhuset - alle hjælper til

18.00 - 22.00 - Fest i langhuset

søndag d. 25. marts • frokostpause kl. 12.00 - 12.30 - alle hjælper til

9.00 - Fælles morgenbord ved Skolepavillionen

9.30 - 15.00 workshop for nye og “gamle” vikinger

15.00 - 16.00. evaluering og oprydning.

Vikinge hilsen

Vikingeborgen Trelleborg og Trelleborgs venner.