Trelleborgs venner

Trelleborgs venner

Vintersolhvervsfest

NyhederOprettet af Leif Bjørnskov-Bartholdy 27 nov, 2018 11:49:40

Trelleborg lørdag den 15. december kl. 18

Traditionen tro holder Trelleborgs Venner vintersolhvervsfest den sidste lørdag inden solhverv.

Vi mødes kl. 18 og tilbereder vores medbragte mad, der vil være tændt op i bålet og sat nogle ekstra grills op i forrummet.

Efter spisningen spiller Gjaldulai, som er et nyt musikprojekt, hvor man forsøger at genskabe musikken, som den kan tænkes at have lydt i vikingetiden. De består af Lea Hildebrandt Rosander, Martin Kufahl og Christine Kammerer.

Derefter er der fri hyg med danse, sange og historier fra publikum, så forbered gerne indslag.

På bestyrelsens vegne

Gwen og Leif





  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post238

Referat af Årsmøde 2018

NyhederOprettet af Leif Bjørnskov-Bartholdy 27 nov, 2018 11:18:48

Referat af Årsmøde torsdag 24. november 2018 Kl. 19.00


Sted: Willemoesvej 36, 4200 Slagelse.

27 deltagere


Dagsorden:

1. Valg af dirigent: Kristian Laugesen

Årsmødet konstateres lovligt indkaldt.

2. Valg af referent: Leif Bjørnskov

3. Bestyrelsens beretning for 2017:

Leif: 4 bestyrelsesmøder, gennemgår afholdte arrangementer: Vintersolhverv, Trelleborg Vågner, Sct. Hans, Vikingefestivalen, Smedetræf og høstfest, Strandfestival, dragtsyningskursus, desuden laugsdage/foreningsdage og endnu et planlagt vintersolhverv.

Træ- og Byggelaug: Gøsta: ingen faste projekter i år, men forskellige reparationsopgaver er løst.

Smedelaug: Karl: Svært at fastholde nye medlemmer, ellers stille og roligt arbejde med øvning samt afholdelse af godt smedetræf.

Havelaug: Gwen: Fælles foreningsdage med arbejde i haven i foråret, siden har det været svært at samle folk nok til at så og vedligeholde i år. Stort ønske om at samle flere folk til den kommende sæson

Tekstillaug: Helle: ofte kun ganske få deltagere, men ved første indendørs dag til de kommende foreningsdage vinteren igennem kom der mange.

Buelaug: Morten: Ingen deltagere, Morten stopper.

Madlaug: Lone: I Påsken var der arrangeret en række workshops. Desuden arrangør af Kogetræf, i 2018 var det i Odins Odense med temaet: Hungermad på kogesten, men der skal øl til! I 2019 bliver det i Ribe med temaet Rejsemad.

For sæsonen 2019 stiles imod at samle laugsaktiviteterne på fælles forenings-/laugsdage den første lørdag hver måned for alle uanset laugstilhørsforhold. De enkelte laug bedes stadig lave aktiviteter for deres medlemmer, men desuden vil der bliver fællesaktiviteter.

4. Godkendelse af det reviderede regnskab 2017:

Kristian gennemgår det reviderede regnskab, som godkendes enstemmigt.

5. Behandling af indkomne forslag: - Ingen

6. Fremlæggelse af budget for 2018:

Kristian fremlægger, godkendes

7. Fastlæggelse af kontingent:

Uændret Familiemedlemskab kr. 160 og enkeltmedlemskab 110 kr. årligt.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og kasserer:

a. Valg af kasserer for 1 år - Kristian genvælges som kasserer

b. Valg af bestyrelse - 3 medlemmer for 2 år

Gøsta, Irene og Leif vælges

9. Valg af suppleanter:

Helge, Anne og John vælges

10. Valg af revisor:

a. Revisor: Ole Jann genvælges

b. Revisor suppleant: Michael vælges

11. EVT.

Ønske om at vi bruger nogle af foreningsmidlerne til at betale gode undervisere i spændende emner og udbyder det som fælles foreningsarrangementer, f.eks. i relation til laugsdagene. Der foreslås bl.a. spånæsker og sang og musik.

Kunne dobbeltformandskaber i laugene styrke laugene?

Årsmøde på Trelleborg.

Madlaug laver mad til efter laugsdagene.

Indlæg for alle fra et af laugene om noget indenfor deres emne på laugsdagene.



  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post237

Laugsdage i vinter

NyhederOprettet af Leif Bjørnskov-Bartholdy 24 okt, 2018 22:20:05
Kære Trelleborgs Venner.

Vi har lavet aftale med museet om, at vi denne vinter holder fælles laugsdage på Trelleborg hver 1. lørdag fra november til marts.

Vi vil have cafeen som fælles mødested og udover foreningen/bestyrelsen, så vil museet have en eller flere deltagere. Smede og træfolk kan naturligvis bruge smedehuset og huggehuset og andre værksteder udover museumsbygningen, og hvis det er til at komme i jorden, kan der arbejdes i haven. Vi mødes kl. 10 og fortsætter indtil kl. 15-16. Man medbringer selv frokost mv., men der vil være kaffe/te fælles.

De konkrete datoer bliver: 3. november, 1. december, 5. januar, 2. februar og 2. marts.

Vi håber meget, at mange vil tage imod invitationen og deltage. Man behøver ikke at tilmelde sig og kan sagtens deltage selvom man ikke er medlem af et laug, eller selvom der ikke er et separat program for ens eget laug, ligesom vi håber, at nye medlemmer, som endnu ikke er vant til selv at komme på Trelleborg, vil deltage og få lært et bredere udsnit af foreningen at kende.

Jeg glæder mig til at møde mange af jer.

Med vikingehilsen
Leif Bjørnskov

  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post236

Legehus på Trelleborg

NyhederOprettet af Gøsta Petterson 29 sep, 2018 08:35:19

Legehus til Trelleborg

Der skal bygges et nyt legehus på Trelleborg, er det noget for os som venner / trælaug at deltage i ? Jeg mener ja, det er lige en opgave for os i et udvidet trælaug.

For at reducere prisen så museet har råd til byggeriet skal udgifterne til arbejdsløn holdes nede. Dette kan ske ved at vi frivillige giver en hånd med.

Jeg har sammen med museet skitseret en opgavefordeling, så vores andel bliver overkommelig.

1. Arbejdet overdrages til en Tømrer som indkøber materialer og står for økonomien.
2. Arbejdet ledes af tømreren og de frivillige hjælper med dele af byggeprocessen efter aftale. Monterer facade, laver dragehoveder, lægger gulv osv.

Venner som kan tænke sig at være med til byggeriet som skal foregå frem til åbningen i 2019 bedes henvende sig til undertegnede.

Gøsta Petterson på email: gvp@outlook.dk eller på tlf. 21536605

  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post235

Høst fest 2018

NyhederOprettet af Gitte Nielsen 15 sep, 2018 05:40:34

Høstfest 22 september 2018

Trelleborgs venner er vært ved årets høst fest.

Vi pynter langhuset op

og gør det hele festligt,

til en hyggelig aften.

Der vil være bål.

Borde og bænke.

Lys i lange baner

Masser af varme.

I dagens anledning, har vi hyret Brages døtre,

til at synge med og for os. Så glæd jer.

I skal selv tage jeres egen mad med,

som kan tilberedes på bålet eller grillen.

Drikke og eventuelt skind eller tæpper at sidde på

HUSK AT TAGE DIT EGET SPISEGREJ MED.

Har du vikingtøj, er det selvfølgelig det du har på. Har du ikke vikingtøj endnu. Har du det sikkert næste gang 😃det er sjovest i viking 😉

Men der er selvfølgelig også plads til nye vikinger.

Vi starter klokken 18.

Men kom gerne før

vi har altid brug for hjælp til oppyntning.

Og dagen efter til oprydning.

Efter opfordring,

vil jeg vil starte festen

med et lille ritual/blót.

Alle der vil er velkommen til at deltage.

Dernæst går vi i langhuset hvor vi kan tilberede og spise vores medbragte mad.

Lytte til sang og selv synge med.

Snakke og have det godt.

Der er mulighed for at man kan overnatte i langhuset, i eget telt, i sin bil eller andet opfindsomt.

Men ønsker man at sove i Slagløse skal man snakke med museet.

Smedene holder træf og det er bestemt et besøg værd.

De er igang lørdag og søndag fra 10-16

Smedene er også velkomne til høst festen.

Da alle selv sørge for egen forplejning,

er der ingen egentlig tilmelding.

Men vi vil meget gerne have et overblik,så skriv gerne om i kommer.
Det gør du via facebook og er du ikke på FB så kommer du/I bare.

På vegne af venneforening

Viking hilsen

Gøsta og Irene Busmor





  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post234

Sommersolhverv 2018

NyhederOprettet af Lone Bjørnskov-Bartholdy 07 jun, 2018 16:02:27
Vikinger og andet godtfolk!

Trelleborgs Venner inviterer til sommersolhverv og Skt. Hans på Trelleborg fredag d. 22. juni til og med søndag d. 24. juni.

Fredag d. 22. juni vil vi gerne se jer alle sammen til fest i langhuset kl. 18.00. Medbring selv mad og drikke og underholdning. Der vil være tændt op i bål og grill.

Tag telt med og slå det op for weekenden i området omkring langhuset og medbring håndværksaktiviteter mm til både lørdag og søndag.

Til skt. Hans bålet lørdag d. 23. juni går Trelleborgs venner sammen i procession med fakler fra langhuset via Slagløse til bålet, som vi vanen tro tænder med faklerne efter endt båltale.

Vikingehilsen
Trelleborgs Venner

  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post233

Hjemmeside.

DiverseOprettet af Gitte Nielsen 11 apr, 2018 10:34:50
Kære alle i Trelleborgs-venner.

Så er den nye hjemmeside nogenlunde ved at være der......
Der er forespurgt om jeg kan "vende" galleriet om, så nye billeder ligger først .... Har prøvet og den skriver at nyeste ligger først ??? MEN det gør de ikke !!! Hvis der er nogen der kan et godt triks, høre jeg gerne om det.

Der har også været ønske om hvid baggrund, har forsøgt, men det ændre det hele og så skal jeg starte "næsten" forfra.... Det bliver desværre ikke nu :)

Har du noget du vil have op på siden, SEND det til mig på: gitte.nielsen1964 @hotmail.dk
Det må godt være billeder, der kan pryde siderne - mine billeder er ikke for gode, så kom frisk hvis du har nogle rigtig gode nogle liggende.

Beskeder fra laug vil forsat være at finde i bloggen, som altid!

Med de bedste ønsker for en god sommer i bedste vikingstil.

Gitte

  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post232

facebook

NyhederOprettet af Irene Busmor 29 mar, 2018 12:13:24
Hej alle gamle som nye Trelleborgs venner.
Vi har jo vores FB side som undertegnet bestyrer.
Hvis du ikke allerede er med der, og ønsker at være en del af
FB-Fællesskabet, så find os (Trelleborgs venner) og send en anmodning om optagelse.
Da siden kun er for betalende medlemmer, skal i besvare et spørgsmål om medlemskab.
jeg acceptere hurtigst muligt..

Jeg er i gang med den store oprydning hvor alle der ikke har betalt vil blive slettet..
Hvis jeg får slettet dig og du har betalt, så send en ny anmodning, hvor du fortæller at du godt vil ind igen.. Jeg beklager på forhånd hvis det sker at jeg sletter og du allerede har betalt.

Det er et stort arbejde og jeg prøver virkelig at gøre det så godt som muligt..

bedste vikinghilsen Irene Busmor



  • Kommentarer(0)//blog.trelleborgs-venner.dk/#post231
Næste »